Når kropssprog stjæler uønsket opmærksom til eksamen

Når kropssprog stjæler uønsket opmærksom til eksamen

Til mundtlig eksamen kan kropssproget ende med at sjæle uønsket fokus fra det, eleven rent faktisk siger. Derfor bør kropssprog trænes, så det ikke ender med at spænde ben for en god karakter.

Mange elever genkender sikkert de kropslige signaler, der tager over, når man venter foran eksamenslokalet. Rystende hænder og stigende puls. En krop som bare uhæmmet kører i sit helt eget gear. Netop manglende træning gør eleverne ude at stand til at styre de kropslige signaler, der sætter ind ved nevøsitet. Derfor bør kropssprog selvfølgelig også have større opmærksomhed i undervisningssystemet.

Kropssprog skal trænes

I vurderingssituationer reagerer kroppen langt hurtigere end tankerne. Den opfanger pres, forventninger og opmærksomhed, længe før sætningerne formes i munden. Derfor hjælper det sjældent at sige til sig selv, at man bare skal slappe af. Kroppen lytter ikke til fornuft i øjeblikket. Den følger vaner.

Hvis du forsøger at styre hver bevægelse under selve eksamen, flytter fokus sig væk fra det faglige. Opmærksomheden bliver rettet mod kroppen i stedet for mod indholdet. Derfor handler god eksamenstræning ikke om kontrol i øjeblikket, men om forberedelse i god tid.

Når kroppen er trænet på forhånd, kan den passe sig selv. Og eleven kan nøjes med at fokusere på det faglige indhold.

Kropssprog består af vaner – ikke tricks

De fleste kropslige signaler er automatiske. Vi gør dem uden at tænke over det. Nogle piller ved ansigtet, andre vipper med foden, læner sig væk eller gemmer hænderne. I hverdagen betyder det måske ikke så meget, men til eksamen under pres er kroppen i alarmberedskab, hvilket betyder at vanerne bliver endnu mere tydelig.

Udfordringen er ikke, at vanerne er forkerte. Udfordringen er, at de kan komme til at overdøve det faglige. Et godt svar kan virke usikkert, hvis kroppen signalerer uro.

Derfor handler arbejdet med kropssprog ikke om at lære bestemte positurer eller virkemidler. Det handler om at rydde op, så kroppen ikke modarbejder det, du siger.

Sådan arbejder du konkret med kropssprog

Observer dig selv
Start med at se dig selv udefra. Optag dig selv, mens du svarer på et fagligt spørgsmål. Se optagelsen uden lyd. Hvad signalerer din kropsholdning, dine hænder og dit blik? Mange opdager vaner, de ikke anede, de havde.

Fjern det, der forstyrrer
Vælg én eller to bevægelser, der ikke hænger sammen med dit svar, og fjern dem. Målet er ikke at tilføje noget nyt, men at skabe ro.

Skab gentagelser
Gentag dine svar i samme kropsstilling flere gange. Gentagelsen lærer kroppen, at situationen ikke er farlig. Det skaber stabilitet.

Det afgørende skift

Når kropssproget er trænet, kræver det ikke opmærksomhed. Kroppen falder i baggrunden, og energien kan bruges på det, der faktisk bliver vurderet: din faglighed.

Eksamen bliver ikke let, men den bliver mere rolig for eleven.


BRUG FOR HJÆLP? SKRIV TIL MIG I DAG: