Præsentationsteknik i gymnasiet: Når faglig viden bliver levende

Præsentationsteknik i gymnasiet handler ikke kun om artikulering og øjenkontakt. Det handler om at hjælpe elever med at gøre deres faglige viden forståelig, levende og relevant for andre.

De fleste elever ved godt, hvad der fanger deres opmærksomhed. De ved, hvornår de bliver fastholdt af et budskab, når de scroller rundt på sociale medier.

De ved, hvad der får dem til at lytte. Og de ved, hvor hurtigt et budskab forsvinder, hvis det ikke står klart fra begyndelsen.

Den viden tog vi fat i, da jeg underviste en elevgruppe på Kalundborg Gymnasium i præsentationsteknik og storytelling.

For god formidling handler om meget mere end simple slides, kropssprog eller stemmeføring. Det handler om at få blikket rettet væk fra sig selv og over på modtagerne.

Undervisningen handlede derfor om at tage afsæt i noget, eleverne allerede kender fra sociale medier, og omsætte det til præsentationsteknik, de kan bruge, når de skal holde oplæg foran andre.

For mange elever er udfordrede, når det handler om at formidle mundtligt – også selvom de har arbejdet intenst med et emne. De begår ofte den fejl, at de forbereder sig grundigt med slides og fulde manuskripter. Resultatet er, at præsentationen bliver til ren oplæsning, når de står foran klassen.

Derfor startede vi under workshoppen med spørgsmålet: Hvad skal andre lære af det, du fortæller?

Når elever går fra oplæsning til formidling

En af de vigtigste forskelle i mundtlig formidling er forskellen på at gengive viden og formidle den.

Når elever gengiver viden, bliver det ofte svært for dem at fastholde de andre elevers opmærksomhed. Oplægget kan hurtigt blive mekanisk, især hvis de læser direkte op fra et manuskript.

Når elever derimod begynder at formidle viden, flytter fokus sig til modtageren. De begynder at overveje, hvad de andre skal lære af oplægget, hvilke eksempler der kan gøre stoffet lettere at forstå, og hvordan præsentationen kan bygges op med en tydelig struktur og en logisk sammenhæng.

Det er her, præsentationsteknik bliver konkret.

På Kalundborg Gymnasium arbejdede eleverne med at finde deres vigtigste pointe, skabe en tydelig åbning og bruge storytelling som en måde at gøre fagligt indhold mere levende på.

Fagligheden fik en form, der gjorde det lettere for andre at lytte, forstå og huske.

Storytelling kan gøre fagligt stof mere nærværende

Storytelling i undervisning handler om at skabe billeder, sammenhæng og relevans. Det kan være en kort situation, et eksempel eller et spørgsmål, der åbner emnet og gør det nemmere for andre at lytte.

En præsentation om et fagligt emne kan begynde korrekt, men stadig være svær at engagere sig i.

Der er forskel på at sige:

I dag vil jeg fortælle om klimaforandringer.

Og så at sige:

Forestil dig, at du bor et sted, hvor havet hvert år kommer lidt tættere på din hoveddør. På et tidspunkt er klimaforandringer ikke længere noget, der tales om i teorien. Det er noget, der afgør, om du kan blive boende i din bolig.

Den sidste åbning gør ikke emnet mindre fagligt. Men den gør emnet mere levende. Den giver modtageren et billede, og det skaber større motivation for at lytte efter.

Det er en af de store styrker ved storytelling i gymnasiet. Eleverne lærer ikke bare at fremlægge et emne. De lærer at åbne det op for andre.

Hvorfor giver et forløb i præsentationsteknik mening?

En workshop i præsentationsteknik kan skabe et mere eksperimenterende og legende rum for eleverne. Jeg kommer udefra. Jeg skal ikke give årskarakterer. Det giver en anden form for tryghed.

Eleverne kan prøve sig frem med åbninger, struktur, storytelling og mundtlig formidling, før de skal bruge det i fagene, til oplæg eller ved eksamen.

Mange elever kan være superdygtige, men stadig have svært ved at få det vist. De kan have stor viden om et emne, men mangle redskaberne til at forklare det levende og gøre det nærværende for andre.

Det gælder ikke kun elever, der er usikre fagligt. Nogle af de dygtigste elever kan også have svært ved at få deres viden ud over rampen, når de skal tale frit eller svare spontant.

Det er en pointe, kommunikationseksperten Matt Abrahams fra Stanford Graduate School of Business netop har forsøgt at formidle i flere bøger. Selv stærke studerende og fagprofessionelle kan blive bedre til at tænke hurtigt, svare klart og formidle tydeligt.

Mundtlighed er altså ikke bare noget, man mestrer automatisk. Det er en færdighed, der kan trænes.

Og netop derfor giver det mening at skabe et trygt rum, hvor eleverne kan øve sig, fejle lidt, justere og opdage, at formidling ikke handler om at sige det hele perfekt. Det handler om at få andre til at forstå.

Præsentationsteknik styrker faglig selvtillid

Præsentationsteknik i gymnasiet er tæt forbundet med faglig selvtillid. Det handler om at give eleverne mod til at bruge deres viden aktivt. Ikke kun i den enkelte præsentation, men også i gruppearbejde, til eksamen og senere i deres uddannelse.

På Kalundborg Gymnasium blev det tydeligt, at den elevgruppe, jeg arbejdede med, bestemt ikke manglede faglig viden. De manglede snarere konkrete præsentationsteknikker til at få stoffet frem.

Når elever får hjælp til at skabe struktur, bruge eksempler og gøre deres formidling levende, bliver deres faglighed også mere synlig.

Det er præcis derfor, præsentationsteknik og storytelling kan gøre en forskel i gymnasiet. Eleverne lærer ikke bare at holde et oplæg. De lærer at formidle deres viden, så andre kan forstå den.