Spontan tale kræver god forberedelse

Det kan muligvis lyde absurd, men vellykket spontan tale er hundrede procent koblet til den forberedelse, du har lagt i dit oplæg eller din tale.

Når vi er vidner til vellykkede taler, så tror mange fejlagtigt, at de er improviseret i momentet. Men hverken professionelle talere, komikere eller andre typer af scenekunstnerne kan praktisere struktureret improvisation uden træning.

Hvis spontanitet skal virke naturligt, så kræver det en klar struktur og forberedte anekdoter. At mestre spontanitet handler altså i høj grad om at kunne memorere sin træning og strategier.

Derfor er det heller ikke tilfældigt at både klassisk retorik, men også mere moderne præsentationsgrene kalder spontane tale for den mest forberedte.

Aristoteles: Øjeblikkets kunst kræver indsigt og træning

Allerede i antikken slog Aristoteles fast, at god retorik kræver forberedelse, tilpasning og timing.

Aristoteles taler om begrebet kairos, som i dag kan oversættes til det rette ord i rette tid.  Og netop Kairos skal taleren mestre, hvis han vil overbevise andre med sit budskab, og i den sammenhæng argumenterer Artistoteles for, at det dels kræver erfaring, men også god dømmekraft at gribe øjeblikket.

For at virke naturlig er det nødvendigt både at have styr på indhold og struktur.

De tre appelformer ethos (troværdighed), logos (logik) og pathos (følelsesmæssig appel) er helt afgørende for om, man vinder publikums hjerter eller ej – og det kræver altid forberedelse.

Churchill bakker Aristoteles op

Et ofte gengivet citat fra Winston Churchill illustrerer samme pointe som Aristoteles. Som Churchill beskriver:

“I’m going to make a long speech because I’ve not had the time to prepare a short one.”

Churchill var kendt for sine stærke, rørende og velformulerede taler under 2. verdenskrig.

Men talerne var alt andet end tilfældige. Ifølge hans sekretærer øvede han sig ofte foran spejlet. Det krævede typisk mange korrekturrunder, så hvad der virkede spontant, var i virkeligheden planlagt ned til mindste detalje.

Steve Jobs placerer sig på samme linje

Steve Jobs brugte også timevis på at øve sig, inden han præsenterede og pitchede nye produkter og strategier.

Ifølge Steve Jobs biografen skrevet af Walter Isaacson trænede Jobs typisk sine præsentationer i dagevis, selv om de så ud, som om han bare talte fra hoften.

Steve Jobs indså i sin tid som direktør for Apple, at jo bedre han kendte sit manuskript og sit flow, jo friere kunne han bevæge sig på scenen. Det gjorde ham endda i stand til at tage pauser og improvisere på publikums reaktioner.

Forberedelsen fik altså Jobs til at virke spontan – netop fordi han ikke var afhængig af at huske hvert eneste ord.

Retorisk teori i praksis: Du skal kunne slippe styringen

Hvis du bruger forberedelsen konstruktivt, så kan den altså give dig en tryg ramme, som giver dig mulighed for at tale frit.

Når du har styr på strukturen og dine hovedbudskaber, så kan du bruge din energi på at læse rummet, reagere på publikum og tale med overskud.

Retorikforskerne Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg argumenterer for, at den stærkeste tale er den, hvor indholdet er planlagt, men formen virker fri. Troværdighed opstår altså ikke kun gennem ord – men gennem øjenkontakt, tonefald og ro.

Som præsentationseksperten David JP Phillips siger i et foredrag:

“You need to prepare so much that you can finally let go and be yourself.”

Forberedelse giver dig friheden til at virke spontan og ovenpå

Hvis du gerne vil virke spontan og nærværende, vil det være en fejllæsning at “tage den på gefühl”. 
I stedet bør du øve dig, planlægge og strukturere, så du til sidst kan lægge manuskriptet væk – og være til stede i nuet.

Det er ikke mangel på forberedelse, der får dig til at virke i overskud. Det er netop forberedelsen, der giver dig friheden til at improvisere, lytte og tilpasse dig dine omgivelser.