En god tale: 7 simple teknikker der hjælper dig

Gør alene idéen om at skrive en god tale dig nervøs? Vi har samlet 7 teknikker, der kan hjælpe dig med at holde styr på nerverne, så du får en bedre oplevelse næste gang, du skal performe og være på.

Det allervigtigste du skal være opmærksom på, når du holder tale er at holde den kort og præcis. Når du stiller dig op og tager ordet, kræver du andres fulde opmærksomhed, og den bør du bruge respektfuldt. En god tale er derfor både effektiv, men også relativ kort. Du kan sagtens levere en både stor og vigtig tale på kort tid. Det er Martin Luther Kings “I have a dream” et godt eksempel på.

‘I have a dream’ var både kort og betydningsfuld. I kommunikation snakker man om begrebet “kill your darling”. Det går i sin enkelthed ud på, at man skal udvælge det allervigtigste i sin tekst. Også selvom det betyder, at man må droppe passager, der giver ens tekst lidt ekstra krydderi. Opgaven i en tale er at udvælge de 2-3 historier eller situationer, der siger mest og fungerer bedst rent visuelt. Din tale skal gerne skabe nogle billeder for dem, der skal lytte til den. Så selvom der er meget, du vil sige, kan du ikke nå alt på 10 minutter.

Men du skal være opmærksom på andet end længden, når du skriver taler. Jeg har samlet syv teknikker, som vil hjælpe dig til at få leveret en god tale.

En god tale er en god fortælling.

En tale er meget mere end ord. Når du holder tale, så handler det i lige så høj grad om, hvordan du leverer den. Du bør være opmærksom på at få skabt en god mundtlig fortælling, der opbygger spænding og suspence, så du fanger publikums opmærksomhed? Gode talere arbejder hårdt på at fange og fastholde deres publikums opmærksomhed, og her er fortællingen ét af værktøjerne i deres værktøjskasse. Fokuser ikke kun på ordene i talen, men overvej også, hvordan du vil fremføre ordene. Hvornår vil du stoppe op i din ordstrøm? Hvornår vil du holde pause. Hvornår vil du fange øjenkontakt?

Husk at holde øjenkontakt, når du holder tale

Det betyder mere, end de fleste måske tror, om du er i stand til at holde øjenkontakt med dit publikum eller ej. En tale er et stykke mundtlig kommunikation. Som taler bør du derfor fange en blandt publikum, som du kan holde øjenkontakt med, så du får skabt et fællesskab med dem, du ønsker skal lytte til dig. Øjenkontakten vil få publikum til at føle dit nærvær, og derved vil du lettere kunne vinde deres sympati.

Bliv tryg ved din tale

Det er en rigtig god idé at kend den tale, du skal holde så godt, at du ikke er nødt til at læse den højt. Sørg for at være så velforberedt, så du ikke behøver at få rystende hænder og knæ. Hvis du bliver for nervøs, vil der opstå en unødig barriere mellem dig og dit publikum, og så mister du din publikums fulde opmærksomhed. De kommer til at fokusere på din usikkerhed fremfor dine ord, og det er en skam. Jo mere uafhængig du bliver af dit manuskript, jo bedre. Hvis du kan være til stedet i øjeblikket og slippe manuskriptet, så kan du lettere holde øjenkontakten.

Hold en flot og rank kropsholdning

Det kan måske virkelig lidt kunstigt at holde en rank og flot kropsholdning. Men du bør helt undgå at blive slap i din krop. Det får dig til at se svag ud, og det udstråler manglende selvtillid. Sørg altid for at holde din ryg rank og træk skuldrene let tilbage. Lad aldrig publikum se dig svede. Det kan være en fordel at oppe i tøj, der skjuler sved og dermed tegn på nervøsitet.

Involver publikum med korte anekdoter

Din opgave som taler er at skabe billeder i hovedet på publikum. Det gør du ved at udvælge nogle velvalgte anekdoter, der kan illustrere din pointe med billeder i stedet for ord. Billeder virker bare stærkere end ord på os mennesker. Så i stedet for at læse folk op for dit publikum, så sørg for at fortælle dem en historie i stedet for. På den måde gør du også dit publikum til aktive lyttere i stedet for passive.

Brug din stemme og dit taletempo strategisk

Når du skal holde din tale, kan det give god mening at overveje, hvordan du vil bruge din stemme og dit taletempo undervejs. Det giver typisk et bedre udbytte at variere ens talemønster, så som volumen, hastighed og tone. Hvis du som taler bliver for monoton at høre på, kan du risikere at lyde kedeligt, selvom du måske slet ikke er det. Men du skal altid tale langsommere, end du tror. Vi har det med at snakke hurtigere end normalt, når vi holder taler. Hvis du ved, at du taler utrolig hurtigt, kan du øve dig lidt ved at kigge op i nogle sekunder efter hver passage, så dit publikum har mulighed for at synke din tale.

Tal altid om noget, der giver mening for dig

Det er vigtigt, at du vælger nogle historier, der gør noget ved dig. Dit publikum vil ofte kunne gennemskue, om du brænder for det du taler om eller ej. Passion har det med at smitte. Hvis du ikke selv brænder for dine historier, hvorfor skulle dit publikum så gøre det? Så hvis du ikke brænder for din tale, bør du helt klart lave den om.


Brug for hjælp til din næste tale? Kontakt Trine i dag: