Analyser og gode råd

Overskrifter der overbeviser: Det her får folk til at klikke på din tekst

rubrikker

Der findes masser af gode råd og tricks til, hvordan du skaber en god overskrift (rubrik), og hvordan den rent teknisk skal sættes sammen. Det vil typisk handle om at arbejde med aktive verber, bruge tal og indlede rubrikker med åbningsord som det, derfor eller sådan.

Men det behøver ikke være så teknisk at lave en god overskrift. Det er naturligvis en fordel at kende teknikken bag en god overskrift, men det handler dybest set om at blive opmærksom på, at din overskrift skal være en teaser for den tekst, du skriver. Du må ikke afsløre alt i din overskrift, for så giver du ikke læseren motivation til at læse den.

Se din rubrik som en ligning

En god rubrik skal derimod vække en potentiel læsers nysgerrighed. Men hvordan gør man så lige det?  Når jeg underviser andre i at skrive gode overskrifter, så plejer jeg at forklare, hvordan man med fordel kan se en god rubrik som en ligning.

748347387473

Pointen er, at du, som skribent, altid skal sørge for, at dine rubrikker har et x i sig, som læseren først får svaret på inde i selve teksten. Du skal altså overtale din læser til at læse videre ved at afsløre noget, men stadig holde dine kort helt tæt til kroppen. Og her kan man med fordel bruge åbningsordene det, derfor og som. Se for eksempel i overskrifterne herunder.

  • Det skal du undgå, når…”
  • “Derfor skal du bruge tal i overskrifter”
  • Sådan skriver du overskrifter, folk vil læse”

I de her tre typer af overskrifter bliver der netop teaset i stedet for at afsløre hele tekstens indhold. Et trick der virker rigtig godt, hvis du ønsker at henvende dig til mennesker på sociale medier.

Konflikter er en anden vej til sælgende rubrikker

En anden metode til at lave sælgende overskrifter er at tænke i aktantmodellen som ramme for den gode overskrift.

322323

Aktantmodellen er et analyseredskab hentet fra litteraturteorien og er oprindeligt udviklet til at analysere eventyr med. Det, modellen kan bruges til, når det handler om at skrive vellykkede overskrifter, er at få forståelse for, hvordan en god fortælling er bygget op, hvilket typisk vil være omkring en konflikt. Vi har en helt, der ønsker at opnå et eller andet, men som så møder modstand.

I en overskrift kunne det se sådan her ud:

  • Kommune tog hendes kontanthjælp, nu vil hun advare andre”. I eksemplet her er hun helten, der møder modstand fra kommunen, der har taget hendes penge. Læseren bliver altså her nysgerrig på, hvad kvinden her kan have gjort galt, og hvorfor hun vælger at advare andre om sin situation.
  • “Bag kulisserne: Derfor kan Lars Løkke og Inger Støjberg ikke være i stue sammen. I eksemplet her har vi en konflikt imellem to partifæller i partiet venstre. Vi kan ikke afkode fra overskriften, hvem der er helt, og hvem der er skurk. Men det gør ikke nysgerrigheden mindre.
  • “Borgmester tog af kassen: Nu kræver byrådet hans afgang”. I eksemplet her er borgmesteren i konflikt med sig selv. Han er selv modstander af projektet om at være en god borgmester – og det mærker han konsekvensen af. Selvom vi får afsløret, at byrådet ønsker borgmesterens afgang, så bliver vi stadig nysgerrige som læsere, fordi vi faktisk ikke kan udlede, hvorfor borgmesteren har taget fra kassen.

Det er altså vigtigt, når du skriver overskrifter, at du satser på at appellere til læserens nysgerrighed, ellers vil dit arbejde med din tekst være forgæves og slet ikke ramme så mange læsere, som du ville ønske.

Herunder ses et par eksempler fra DR nyheder, hvor grundprincipperne fra aktantmodellen benyttes:

View this post on Instagram

?Tebreve måler effekten ? Det er efterhånden børnelærdom, at træerne er vigtige for vores klimaregnskab, når de omdanner CO2'en til ilt. Men tyske forskere fra Hamborg Universitet har fundet ud af, at strandengene ved Vadehavet også har en vigtig rolle. Det viser de foreløbige resultater. – Det viser simpelthen, at strandengene i Vadehavet er bedre til at lagre CO2, end selv regnskoven er det, fortæller naturvejleder på Fanø Marco Brodde. ————————— De tyske forskere fra Hamborg Universitet bruger ganske almindelige teposer med enten grøn te eller rooibos te til at blive klogere på, hvor godt Vadehavet er til at oplagre CO2. Formålet er ganske enkelt at måle, hvor meget af teens materiale, der bliver nedbrudt. – Det lyder næsten for nemt til at være sandt. Altså det er forbløffende simpelt, lyder det fra naturvejleder på Fanø Marco Brodde. Du kan læse mere på ‪dr.dk‬ #vadehavet #co2 #regnskoven #drnyheder

A post shared by DR Nyheder (@drnyheder) on

View this post on Instagram

?Voldsmænd i offerets sted? Virtual reality kan meget mere end bare at bygge en ekstra dimension på den moderne gaming-kultur. Det er et hold af forskere fra Barcelona ikke i tvivl om efter, at de har undersøgt virtual realitys effekt på menneskers evne til at føle empati i forhold til andre mennesker. ————————————— Man har nemlig, ved at lade voldsmænd gennemleve de scenarier, de har udsat deres ofre for, ændret voldsmændenes medfølelse i forhold til deres ofre. Effekten varer nemlig ved længe efter, at man har taget virtual Reality-brillerne af. ————————————— Resultaterne har nu ført til, at man i Catalonien på forsøgsbasis bruger VR som en del af et rehabiliteringsprogram for mænd dømt for hustruvold. Læs mere på DR.dk. ?Scanpix, Asger Ladefoged #drnyheder #virtualreality #forskning

A post shared by DR Nyheder (@drnyheder) on

Læs også de her artikler