Dronning Margrethes sidste nytårstale: Her er de nedslag, du skal huske

Det var kun en tætsluttet inderkreds, der på forhånd vidste, at Dronning Margrethe ville abdicere, da hun tonede frem på tv-skærmene nytårsaftensdag. Men hvad skal du tage med dig fra dronningens sidste nytårstale? Det kigger jeg nærmere på i denne artikel.

Dronning Margrethe indleder sin nytårstale helt traditionelt med at sætte stemningen i en hyggelig, lun tone. Allerede fra første sætning i sin sidste nytårstale bruger hun ord som: ”dejlige fest”, ”juletræ”, ”tændte lys” og ”forventningsfulde børn”.

Dronning Margrethe aktiverer med de positivt ladede ord nogle følelser hos danskerne, idet hun trækker på nogle stemninger, som vi danskere deler med hinanden.

Men hurtigt herefter griber dronningen fat i det retoriske greb – antitesen, som på dansk kan oversættes til modsætningen. Og netop antitesen understøtter den stærke patosappel, som hun varmer op til.

”I den mørkeste tid på året lyser julen op.”

Dronning Margrethe hiver altså den brugte antitese om lys kontra mørke ind og gør klar til det tunge skyts. For det bliver tydeligt, at hun har noget på hjerte, som hun gerne vil adressere til den danske befolkning.

Vi skal ikke ret langt ind i nytårstalen, før den får en tyngde. Allerede efter få formuleringer, trækker dronningen tråde tilbage til historien under 2. Verdenskrig, hvor danskerne hjalp forfulgte jøder. Og da hun har sat scenen, skaber hun en parallel til nutiden og minder befolkningen om, at alle krige har mange uskyldige ofre.

Taler til danskernes medmenneskelighed

Igen bringer hun endnu en klassisk, men elegant antitese frem, der går på modsætningen mellem at vinde og tabe. Men i denne sammenhæng bliver den brugt til at understrege, at modsætningen mellem at vinde og tabe udlignes i krige.

”Grufuld er også den krig, der er fulgt efter. Her er ingen vindere, kun tabere. Kvinder og børn har ikke selv valgt krigen, men de betaler prisen. Jeg vil i aften komme med en utvetydig opfordring til, at vi alle i Danmark behandler hinanden med respekt.
Vi skal træde tættere på hinanden, ikke fjerne os fra hinanden. Vi skal huske, at vi alle er mennesker. Det gælder såvel jøder som palæstinensere.”

Dronning Margrethe får opstillet en argumentationslogik, som tydeligt taler danskerne op. Idet hun minder os alle sammen om, at mennesker som art netop evner at sætte sig i andres sted. Også med dem vi ikke nødvendigvis deler baggrund eller overbevisning med. Særligt hvis vi husker vores næstekærlighed.
Men Dronning Margrethe lægger heller ikke fingre imellem. Der er også bid i nytårstalen – særligt i det udsagn, hvor hun bruger ordet ”skændigt” om de stærke reaktioner, som danske jøder og palæstinensere har oplevet efter krigen i Israel.

Når sandpapir pakkes ind i blød silke

Det er netop balancen mellem det direkte og indirekte, der gør Margrethe til en elegant kommunikatør.

Det sproglige overskud er så overlegent, at dronningen kan slippe af sted med at sætte en fed streg under sin forargelse over den forråelse, som krigen har ført med sig. Omvendt evner hun i stort set samme sætning at skabe et fællesskab, som inkluderer alle danskere.

Vi ser også, hvordan hun hiver det retoriske spørgsmål frem, som et led i at tale til danskernes medmenneskelighed:

”Hvad skal vi gøre, når uskyldige mennesker bliver angrebet?”

Og netop medmenneskeligheden viste vi under 2. Verdenskrig, da uskyldige blev forfulgt. Igen er der indlejret en indforstået logik om, at det naturligvis er den vej, vi skal gå. Hjælpe uskyldige.

Talens genretræk

Nytårstalen er en hybridgenre, der befinder sig på et spektrum mellem lejlighedstalen og den politiske tale.

Det er klart, at Dronning Margrethe bruger flest træk fra lejlighedstalen, men den arbejder også med klare politiske undertoner. Der bliver sat ord på krigene i verden, på klimaet, på sundhedsvæsenet og lidt mere indirekte får dronningen også berørt uddannelsespolitikken.

I en af talens få anaforer, som kan oversættes til gentagelser, får dronningen talt håndværks- og plejefagene op.

”Det gælder for dem, der lægger murstenene, trækker kablerne, maler væggene i de huse, hvor vi bor. Dem, der bygger vindmøllerne, så vi får ren energi. Dem, der passer os, når vi er indlagt på sygehuset, eller plejer os, når vi ikke længere kan klare os selv.”

Gentagelsen, som dronningen her anvender, er med til at skærpe vores opmærksomhed. Og dermed viser dronningen med sine ord, at den her pointe er særligt vigtig. At vi som danskere skal være taknemmelig for alle dem, der skaber sammenhængskraften i vores land.

Dronning Margrethe understreger samme pointe ved at takke endnu flere samfundsmæssige funktioner.

Dronning Margrethe meddeler, at hun abdicerer

Men så sker der noget uventet. Dronning Margrethe zoomer helt ind på ordet tak. Hun får lavet en manøvre, hvor hun får sagt, at når vi siger tak til hinanden, så ved vi, at vi ikke er alene.

Det kunne lyde som en håndsrækning til alle de ensomme, men i virkeligheden er det dronningens oplæg til sit farvel som regent.

Men inden Dronning Margrethe annoncerer det, deler hun sine overvejelser omkring, hvorfor hun vælger at træde tilbage. At hun blandt andet kæmper med helbredet efter en større rygoperation.

”Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min søn Kronprins Frederik.”

Det nye kongepar får til slut et rygklap af Dronning Margrethe, idet hun fortæller til danskerne, at hun håber, at de vil blive mødt på samme måde, som hun selv er blevet mødt – nemlig med tillid og hengivenhed.

Og så slutter hun talen af som vanligt med: GUD BEVARE DANMARK… Men som en lille krølle på halen, udvider hun afrundingen med sine allersidste ord nemlig: ”GUD BEVARE JER ALLE SAMMEN”

Dronningens vigtigste appel

Dronningens nytårstale nummer 52 – og altså også den sidste nogensinde – bød på en bred vifte af appeller til danskerne. Mest centralt appellerede Dronning Margrethe til danskernes medmenneskelighed. Både når det kommer til nutidige og fremtidige udfordringer.

Dronningen forsøgte for sidste gang at stille sig op som matriarken, der ønsker at samle danskerne på tværs af kulturer, historie og religion, idet hun overlader tronen til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Du kan gense Dronning Margrethes sidste nytårstale her: