Sådan holder du tale uden at lyde nervøs

Nervøsitet kan ikke undgås, når du holder tale. Mange vil forsøge at skjule deres nervøsitet ved at arbejde aktivt med gestik, mimik og ansigtsudtryk. Men nu peger nyere forskning på, at det i høj grad også er din stemme, der afslører dig. Men der findes en meget simpel løsning.

En nyere undersøgelse foretaget af Michael Kraus fra Yale University School of Management punkterer vores opfattelse af, at vi som mennesker bedst afkoder andres følelser med vores øjne. Overraskende nok har empiriske studier dokumenteret, at det er endnu lettere at afkode, hvad andre mennesker føler ved hjælp af vores høresans. Pointen er, at stemmen grundlæggende afslører mere, end ansigtsudtryk gør.

Det er ikke ny viden, at den menneskelige perception via hørelsen er yderst sofistikeret.

Tidligere forskning er kommet frem til præcis samme konklusioner. Et forskerhold bestående af  fra Greater Good Science Centers har dokumenteret, hvordan vi som art kan registrere følelsesmæssige udslag i stemmen hos vores artsfæller. Resultatet af forskningen peger på, at vi simpelthen kan skelne mellem selv helt små nuancer som eksempelvis forskellen på vrede og frygt.

Det her sker med din krop, når du lyder nervøs

Det er ikke unormalt at blive nervøs. Du har helt sikkert på et tidspunkt i livet enten oplevet, at din hals lukkede sig sammen, eller også har du højst sandsynligt mærket en stor klump i halsen. Det kan også være, at du er en af dem, der har haft en bævende eller rystende stemme, når du har drøftet presserende ting med chefen. Det betyder ikke, at du fejler noget. Tværtimod.

Der findes en meget simpelt anatomisk forklaring på, hvad der sker med din stemme, når du føler et pres eller mærker nervøsitet. For der er en forklaring på, hvorfor man kan være udfordret på at holde tale uden at lyde nervøs.

Vi er alle sammen udstyret med et stemmebånd, der gør os i stand til at tale. Stemmebåndet – eller stemmelæberne, som det også hedder –  er placeret på toppen af ​​vores luftrør lige bag adamsæblet. Og den anatomiske forklaring på, at dit stemmebånd indimellem arbejder imod dig, handler i virkeligheden om beskyttelse. Dit stemmebånd lukker sig sammen som et forsvar imod, at vi ved et uheld får hældt vand i lungerne, når vi indtager væske.

De samme mekanismer går desværre også i gang, når du er i en presset situation. Under talesituationer vil nogle mennesker opleve samme sammentrækning af stemmebåndet. Musklerne omkring stemmelæberne reagerer og strammer sig sammen. Det får din stemme til at lyde bævende eller rystende – og tonelejet vil typisk blive højere. Og når din stemme får en høj pitch, vil du helt automatisk blive opfattet som nervøs.

Et godt eksempel på, hvordan en nervøs røst lyder, kan du se her i klippet, da politikeren Stephanie Lose deltog på et Coronapressemøde den 1. december 2021.

Hvis du lægger mærke til Stephanie Loses stemmes, kan du tydeligt høre, hvor nervøs hun er. Og når det kan ske for en toppolitiker som hende, kan det ske for os alle.

Tryk på billedet for at se videoen af Stephanie Lose ved Corona-pressemødet den 1. december 2021 (Fotoet er et skærmbilledet af den officielle video på Coronasmitte.dk)

https://coronasmitte.dk/nyt-fra-myndighederne/pressemoeder/status-paa-coronasituationen-og-virusvariant-omikron

Hvordan slipper du af med den nervøse stemme?

I talesituationer betyder det konkret, at du skal være opmærksom på, hvordan din stemme lyder. Hvis du ikke ønsker at fremstå nervøs, kan du integrere en meget simpel øvelse, inden du skal holde tale.

Det er vigtigt, at du gentager øvelsen en del gange, før du er sikker på, at den har en effekt.

Sådan gør du:

Hold din pegefinger et par centimeter foran din mund. Pust så luft ud i en lind strøm, mens du siger en lav og kontinuerlig “Woooooooo”-lyd. Hold lyden og pustet i 5 til 10 sekunder, og gentag så 5-10 gange.

Øvelsen er en effektiv metode til at få dine stemmelæber til at slappe af. Du skaber en masse luftstrøm igennem stemmebåndene, hvilket giver din stemme ro og stabilitet.

Det bedste gave, du kan give dig selv, er at arbejde intensivt med stemmeøvelsen, inden du holder tale. Hvis du sørger for at etablere ro omkring din stemme, så undgår du, at den afslører dig, hvis du mærker nervøsiteten komme snigende.

Har du brug for hjælp til din næste tale, så må du endelig kontakte mig. Jeg glæder mig til at høre fra dig.


Brug for hjælp til din næste tale? Kontakt Trine i dag: