Mette Frederiksen giver ChatGPT en lunken modtagelse som taleskriver

Til Folketingets afslutningsdebat gik Mette Frederiksen for første gang på talerstolen med en indledning skrevet af kunstig intelligens. Men hvordan virkede det så at have ChatGPT med som taleskriver?

Det er nyt, og det er hypet – og derfor kunne Mette Frederiksen ikke dy sig fra at tage en tur i AI-maskinen. For på kun få månederne er medieomtalen af kunstig intelligens eksploderet. Men hvad kan teknologien egentlig bruges til? Og hvor kommer den til kort?

Få her en guide til, hvad ChatGPT gør godt, men også hvilke udfordringer den nye teknologi kommer med, når det handler om tekstproduktion og i særdeleshed taler.

Virker AI på taler?

Mette Frederiksen ville med sin indledning på Folketingets talerstol tydeligvis illustrere, at det går stærkt med kunstig intelligens.

For det er på alle måder nyt, at en maskine kan generere tekst på få sekunder. Men duer teksten til taleskrivning? Eller er der andre områder, hvor den er mere oplagt at anvende? Som fagprofessionel kan jeg se en masse oplagte udfordringer med computergenerede tekster. For hvordan får teksterne et personligt tvist? Og hvor bliver værdien af tekst eller tale af, hvis alle skaber de samme masseproducerede modeller fyldt af floskler?

Mette Frederiksens tale manglede indhold

Mette Frederiksen brugte indledningen skrevet af ChatGPT – også selvom indholdet ikke var spot on, som hun selv formulerede det.

Og efter at have hørt indledning, er det tydeligt, at der fortsat er et stykke vej, før den når de højder, vi forventer af professionelle taler. Hvis det overhovedet nogensinde sker.

Den autogenererede tekst, som den kunstige intelligens producerer, er netop baseret på en masse forudgående data. Det betyder altså, at ChatGPT henter tekst fra tidligere taler, som den i ukendt omfang omskriver til sig eget. Du ved altså ikke, hvordan teksten bliver genereret. Hvor meget er kopieret et andet sted fra? Er den unik? Hvad er kriterierne for teksten? Er faktuelle ting korrekte? Spørgsmålene er altså langt flere end svarene, når man anvender platformen.

Sproget bliver staccato og det personlige en mangelvare

Når man bevæger sig ind i maskinrummet og tester kunstig intelligens på taler, så er det iøjnefaldende, hvor mange floskler, der dukker op.

Det siger næsten sig selv, at AI-genererede taler vil mangle eller være helt støvsuget for det personlige til fordel for det generelle. Kunstig intelligens er jo netop bygget på et stort datasæt og vil derfor basere sig på ligheder i sproget. Ikke forskelle.

Man kan derfor ikke forvente, at kunstig intelligens kan levere det personlige hverdagssprog, man typisk selv vil anvende i en tale. Og slet ikke på dansk, som er et meget lille sprog.

Så en AI-produceret tale vil altså mangle det personlige, som vi nyder ved en god tale.

Hvad med det sjove? Og det vi siger mellem linjerne?

ChatGPT kan ikke kommunikere det personlige, det sjove eller det, som vi siger mellem linjerne, når vi kommunikerer med hinanden.

Den kunstige intelligens er altså helt grundlæggende udfordret på den patosappel, som netop adskiller taler fra andre teksttyper. Nerven, som kendetegner en tale serveret af en virkelig person, virker stadig fraværende.

En god tale blander det skriftlige og mundtlige sprog

Taler er en såkaldt blandingsgenre, der befinder sig i feltet mellem det skriftlige og det mundtlige rum – og derfor vil en god tale også have træk fra begge genrer.

Derfor bør en god tale også siges højt fremfor at blive dikteret skriftligt. Processen starter med det sagte ord, der så sættes ind i en skriftlig ramme og struktur.

Og det særegne ved taler er, at de appellerer til både din fornuft og dine følelser. De vil derfor balancere mellem det saglige og det personlige.

Det er tydeligt, at ChatGPT endnu ikke har inkorporeret de følelser, vi mennesker nyder ved en god tale.

Kæmper med mundtligheden

En god tale skal altså gerne placere sig mellem skrift- og talesprog. Men ChatGPT havde ifølge Mette Frederiksen heller ikke helt styr på tegnsætningen endnu.

Og hvis man lytter efter, er det tydeligt at høre forskel på de steder, hvor talen er robotgeneret og så det levende, mundtlige sprog, der kommer umiddelbart bagefter i Mette Frederiksens tale.

Hvor kommer teksten fra, og er den unik?

Det næste spørgsmål er så, hvor teksten hentes fra? Hvem er kilderne til den tekst, du får serveret? Bliver den genereret ud fra, hvor mange gange den fremkommer i datasættet? Og hvordan selekterer den sludder fra fakta?

Når man begynder at teste AI og ChatGPT med mere videnstunge emner, er det ret tydeligt, at de kommer til kort. Det er simpelthen ikke korrekt tekst og information, der dukker op hver gang.

Du kan altså på ingen måder autogenere en videnstekst og forvente, at den er korrekt. Her skal du forvente, at du selv må fungere som indholdsleverandør.

Virksomheder advarer imod brug af kunstig intelligens til ansøgninger

Flere større, anerkendte virksomheder har da også advaret mod brugen af AI til ansøgninger, da de simpelthen falder igennem i ansøgningsprocessen. Selvom ideen er at optimere sine betingelser, advarer firmaer altså om, at de sorterer AI-ansøgninger fra, da de netop mangler det personlige. Virksomhederne kan derfor ikke vurdere, hvad ansøgerne formår rent kommunikativt, hvilket jo netop er hensigten med en ansøgning.

Tekst er en ting, men hvad er passende at sige i hvilke situationer?

Der er ingen tvivl om, at AI kommer til at spille en rolle i mange virksomheder. Særligt spås det stort potentiale, når det gælder kundeservice. Men personlige taler og videnstunge taler eller oplæg kræver mere end, hvad kunstig intelligens kan tilbyde.

Der mangler fortsat en indsigt i, hvad der er passende i hvilke situationer. Hvornår er noget sjovt, og hvornår er noget bare pinligt. Hvad er sludder, og hvad er sandt?

Det er altså én ting at kunne skrive en tekst – noget andet er at analysere den taleramme, som en tale holdes i.

GDPR, taler og ChatGPT

Der findes massevis af regler for, hvordan vi sikrer, at vores private oplysninger ikke havner i de forkerte hænder. Derfor er det spændende at se, hvordan AI lander i forhold til netop et punkt som GDPR.

Jeg ville i hvert fald være noget skeptisk ved at videregive private eller en virksomheds oplysninger til kunstig intelligens på servere ukendte steder i verden.

En kort vurdering

ChatGPT har sine udfordringer. Der er ingen tvivl om, at brugen af AI kræver et par særdeles kritiske briller – både hvad angår form og indhold. Det er simpelthen ikke givet, at alt hvad den kunstige intelligens producerer, hverken er korrekt eller passende i forhold til fakta, stil og sprogtone.

Så hvis man skal rubricere kunstig intelligens som taleskriver, vil jeg nok nærmere anskue teknologien på linje med Google Translate. Det er en god hjælp, men det kan absolut ikke stå alene. Jeg vil aldrig stole 100 % på en auto-oversættelse, ligesom jeg heller ikke vil stole på en autogeneret tekst. Men det kan være et fint værktøj, der kan arbejdes videre med.