1. maj og et interview i Formiddag på 4’eren
Den 1. maj var jeg så heldig at blive inviteret i Formiddag på 4’eren for at dele lidt ud af min ekspertise om taler. For hvad er egentlig vigtigt, når vi skriver og holder taler? Det gav jeg mit bud på i et landsdækkende radiointerview.
Der er dage, hvor taler spiller en større rolle end andre. Særligt på mærkedage er der tradition for, at talere stiller sig op for at tegne et billedet af verden foran dem. På arbejdernes internationale kampdag den 1. maj bliver der traditionen tro viftet med både faner og politiske holdninger.
Men uanset om man holder en politisk eller privat tale, er der nogle bestemte ting, der skal være på plads. Det fik jeg en snak med værterne på Formiddag på 4’eren om. For hvad skal man tænke på, når man sætter sig ved tastaturet? Skal en tale overhovedet skrives ned? Og hvordan fremføres den bedst? Særligt hvis man er meget nervøs?
En effektiv tale er altid forberedt
Talegenren er lidt speciel i forhold til mange andre kommunikationsformer, fordi den befinder sig i et spektrum mellem det planlagte og det spontane, mundtlige rum. En tale vil typisk foregå live – og derfor vil man aldrig kunne kontrollere en tales forløb i detaljer – og det er heller ikke meningen.
De allerbedste taler i historien har været forberedt i det omfang, det har været muligt, men talerne har samtidig forstået at indfange nuet. Det er Martin Luther Kings mesterværk ’I have a dream’ et klassisk eksempel på. For selvom talen var forberedt, blev gode bider af talen improviseret på stedet.
Så hvis du gerne vil holde en god og overbevisende tale, er der god evidens for at skrive den ned på forhånd. Men med det in mente, at du selvfølgelig gerne må afvige fra manuskriptet for at indfange nuet og publikum.
En god taler guider publikum med en tydelig struktur
Når vi holder tale, er ikke muligt for publikum at læse med i vores manuskript. Det betyder, at det er vigtigt, at du holder en stram struktur, der kan guide dit publikum igennem dine pointer. Du mister simpelthen publikum, hvis de ikke forstår dine mellemregninger fra A til B. Så overvej gerne på forhånd, hvordan og med hvilke teknikker du vil binde din tale sammen.
Tænk i rammefortællinger
De fleste taler er dybest set bygget op om samme grundmodel. Vi har i taler altid en indledning, en midte (eller krop) og en afslutning. Pointen er, at du så kan fylde noget forskelligt ind i den overordnede grundmodel, alt efter hvilken type tale, du arbejder med.
Mange taleskrivere er tilbøjelige til at anvende rammefortællingen i taler, fordi det giver en god og tydelig struktur for en tale. Du kan lave en rammefortælling ved at indlede med et spørgsmål, en sjov pointe, en opsigtsvækkende statistik eller et citat, som du så vender tilbage til i slutningen af din tale.
Husk at trække vejret roligt og dybt
De fleste har helt sikkert hørt, at det hjælper at trække vejret dybt, når man er nervøs. Og den pointe er bestemt ikke forkert. Vi ved, at jo mere nervøs vi bliver, jo hurtigere er vi tilbøjelige til at trække vejret, og jo mere nervøse bliver vi.
Så det bedste du kan gøre, hvis du er typen, der bliver meget nervøs, er at arbejde med din vejrtrækning i ugerne eller dagene op til, du skal holde din tale. En god øvelse er at lægge sig fladt ned på gulvet med en bog på maven. Du skal nu trække vejret så dybt, at bogen løfter sig. Det er samme dybe vejrtrækning, du vil have, når du holder tale.
Har du brug for hjælp til at skrive eller holde taler, så skriv endelig. Jeg kan både skrive for dig, men jeg kan også lære dig at blive rolig med at indtage et rum i vores 1:1 sessioner eller skræddersyede workshops.
