Artikler

Dronningens tale til nationen: Forstå retorikken bag

Statsministeren er tonet frem på skærmen næsten dagligt, siden corona-situationen for alvor satte en kæp i hjulet på danskernes frie bevægelighed. Den 17. marts bakkede Hendes Majestæt Dronningen op med en tale holdt på Fredensborg Slot.

Statsminister Mette Frederiksen har ad flere omgange igennem de seneste uger beskrevet, hvordan Danmark befinder sig i en ekstraordinær situation. Og på trods af den meget professionelle håndtering, har hun haft svært ved at trænge igennem til dele af befolkningen omkring situationens alvor. Derfor valgte Hendes Majestæt Dronning at bakke op med en tale til nationen.

Den løftede pegefinger

Dronningen har generelt set stor opbakning i den danske befolkning. Hun har derfor en stor troværdighed – og som statsoverhoved kan dronningen derfor tillade sig at gå langt i sin appel til befolkningen. Dronningen kan derfor antage en langt mere opdragende rolle, end statsministeren kan, netop fordi hun ikke er folkevalgt. I den danske befolkning bliver dronningen overordnet set som en samlende figur.

Dronning Margrethe benyttede derfor en løftet pegefinger i talen til nationen. Hun lagde ikke skjul på sin holdning til, at danskerne skulle tage sig sammen og følge myndighedernes anbefalinger.

”Min opfordring gælder naturligvis ikke kun de unge. Man kan stadig se grupper i alle aldre, som opholder sig for tæt sammen. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst.” (Citat af Hendes Majestæt Dronningen)

Normalt hører vi ikke Dronningen udtrykke følelser som skuffelse. Når dronningen holder nytårstaler, antager hun typisk en helt anden rolle, hvor udgangspunktet er at forene og samle danskerne. Så bevægelsen fra normalt at optræde samlende til at optræde opdragende er en helt ny side, som dronningen viser.
Der har dog været mindre situationer i nytårstalerne, hvor dronningen er kommet med et par stikpiller til mindre grupper af danskere, men det er absolut ikke normen.

Antiteser understøtter stærk patosappel

Dronningens tale til nationen vil uden tvivl skrive sig ind i historiebøgerne – alene fordi det er den første af sin slags.
Rent retorisk gør den sig bemærket ved at bruge en række retoriske kneb. Det er især værd at bemærke, at der er skruet helt op for patosappellen.

”Et barn kan miste sin bedstemor, en datter sin far, en hustru sin mand. Venner vil pludselig ikke være der mere.” (Citat af Hendes Majestæt Dronningen)

Her zoomer dronningen helt ind – og gør pludselig den abstrakte coronavirus enormt nærværende. Nu skal vi ikke længere forholde os til skrækscener fra hospitaler i Italien. Dronningen gør det personligt og henvender sig direkte til hver enkelt borger med familie, som kan ende med at blive ramt af pandemien. Derudover benytter Dronningen sig af flere antiteser, der også er med til at underbygge den stærke patosappel.

”Vi har vænnet os til, at verden ligger åben – nu er grænserne lukket.” (Citat af Hendes Majestæt Dronningen)

Modsætningerne bliver i eksemplet til en antitese, der minder os om kontrasten mellem før og nu. Åben står i skærende kontrast til lukket – og dronningen får adresseret alvoren af situationen ved at minde den danske befolkning om, at selv et åbent samfund som det danske må lukke ned, fordi situationen er så alvorlig, som den nu er.
Dronningen underbygger med endnu en modsætning, idet hun formulerer:

”Foråret er på vej, Danmark sprudlede af liv. Nu er dagligdagen sat i stå.” (Citat af Hendes Majestæt Dronningen)

Foråret kommer her til at stå i modsætning til de restriktioner, som danskerne nu lever under. Forår kommer til at repræsentere livet, hvilket er det stikmodsatte af den død, som corona-virus varsler.

Metafor-brug af gæst

Dronningen bruger en særligt iøjefaldende metafor, idet hun kombinerer metaforen med en antitese.

”Coronavirus er en farlig gæst.” (Citat af Hendes Majestæt Dronningen)

En gæst er normalt noget, man ser frem til at få besøg af – og derfor bliver vores opmærksom ekstra skærpet, når dronningen benytter ordet gæst i en utraditionel sammenhæng. For ingen ønsker at få coronavirus – men at visualisere coronavirus som gæst – uagtet at det er en farlig gæst, er alligevel noget, der får os til at bemærke formuleringen.
Metaforen gøres til en antitese og hjælper igen med at appellere til vores følelser – og i sidste ende få os til at reagere på den retoriske situation, der er så påtrængende – nemlig at få os til at isolere os rent fysisk fra hinanden.

Har du brug hjælp til at forstå en retorisk situation, så er du velkommen til at kontakte mig.

  • Dronningens fødselsdagstale: Det kan vi lære af den – Taleskriver Trine Bitsch 20. april 2020 at 11:04

    […] I sin forrige tale påtog Dronning Margrethe sig en enormt opdragende rolle, hvorimod tonen i fødselsdagstalen er langt mere anerkende og i øjenhøjde med danskerne. […]