Analyser og gode råd

Interviewet på DR: Sådan påvirkede Donald Trumps tale angrebet på kongressen

Den 6. januar stormede en stor fanskare af Donald Trump-tilhængere den amerikanske kongres. Det store spørgsmål er, om præsidentens rally-tale om formiddagen kan have påvirket den betændte stemning i Washington? Det har jeg belyst sammen med 21 Søndag på DR1.

Donald Trump er en kontroversiel præsident, og det har han været helt fra start. I modsætning til tidligere amerikanske præsidenter har han simpelthen forsømt at indfri en række af de forventninger, der knytter sig til præsidentembedet. Han har aldrig trådt ind i rollen som alle amerikanernes præsident. Tværtimod har han igennem de seneste fire år udelukkende henvendt sig til sine tilhængere og sympatisører. Det er første gang i historien, at en siddende, amerikansk præsident har skabt så mange sproglige kløfter imellem det amerikanske folk.

Derfor er der heller ikke noget overraskende i, at Donald Trump den 6. januar stiller sig på talerstolen i Washington og leverer en tale, der rent sprogligt skaber splid og fremstiller et fjendebillede indenfor demokratiets egne rækker.

Donald Trump indfrier ikke sin retoriske situation

Der er simpelthen en kløft imellem de forventninger, der er til en afgående præsident og til den tale, som Donald Trump rent faktisk leverer den 6. januar, samme formiddag som the Capitol angribes. Donald Trump står i den retoriske situation, at den brede amerikanske befolkning har en forventning om, at han erkender sit valgnederlag. Men Trump gør det stik modsatte. Han påtager sig ikke rollen som amerikansk præsident, men indfrier kun rollen som leder af en politisk bevægelse, hvilket han understøtter i selve talen.

”With your help over the last four years, we built the greatest political movement in the history of our country and nobody even challenges that. I say that over and over, and I never get challenged by the fake news, and they challenge almost everything we say.”

”By the way, does anybody believe that Joe had 80 million votes? Does anybody believe that? He had 80 million computer votes. It’s a disgrace.”

(Alle citater er hentet direkte fra præsident Donald Trumps rally-tale, afholdt den 6. januar 2021)

Donald Trump erkender altså ikke nederlaget, men angriber derimod de etablerede nyhedsmedier, som han kalder falske, og den kommende præsident, Joe Biden, som han beskylder for at have stjålet valget med falske stemmer.

Og det er klassisk for Donald Trump at postulere frem for at argumentere. Alligevel fremstår det kontroversielt – selv for Donald Trump – at påstå, at Joe Biden udelukkende har fået computerstemmer ved præsidentvalget. Men det er normen i Donald Trumps taler, at der optræder et fravær af logosappel (fornuftsappel). Vi ser typisk en række af udokumenterede påstande, og rally-talen den 6. januar er ingen undtagelse.

Faren ved at bruge vredesappel

Allerede tilbage i antikken var det kendt, at ren logosappel ikke virkede særligt overbevisende, når den stod alene. Når man gerne vil overbevise andre med sine argumenter, er det mest effektfuldt, hvis man varierer imellem de tre appelformer. Altså patosappel (følelser) og etosappel (troværdighed) og logosappel (fornuft).

Og særligt patosappel er effektfuld. Det var noget, Aristoteles allerede var opmærksom på i oldtiden. Derfor har man som taler også et stort ansvar, når denne type af appel anvendes, fordi den netop er stærkt overbevisende, og typisk overtrumfer de andre appelformer. Og rent sprogligt er Donald Trump kendt for at anvende vredesappel, hvilket også skete under rally-talen.

Sådan planter Donald Trump afmagt og vrede

Undervejs i sin rally-tale siger Donald Trump direkte til sine tilhængere, at:

”We will never concede, it doesn’t happen. You don’t concede when there’s theft involved.”

Påstanden her er altså, at Joe Biden har stjålet valget fra Donald Trump. Og hvis man, som Trump-tilhænger, accepterer påstanden om, at valget rent faktisk er blevet ståljet, er det rent sproglig umuligt at være uenig i konklusionen. Nemlig at når nogen stjæler et valg, er det snyd. Og i et demokrati bør man aldrig acceptere snyd. Problemet er bare, at præmisserne for argumentet ikke er rigtige. Donald Trump har ifølge alle eksperter tabt præsidentvalget, men nægter at indse det.

Så når Trump taler om aldrig at acceptere valgnederlaget og aldrig at opgive, planter han altså en særlig følelse af vrede og afmagt hos tilhørerne under rally-talen.

Konflikten mellem ‘os’ og ‘dem’

Rent teknisk laver Donald Trump den manøvre, at han får fremstillet sine modstandere som tyve, der er på den forkerte side af loven. Og dermed stiller han sig selv og sine tilhængere på den rigtige side af loven. Trump får altså her trukket en stærk modsætning op imellem et os, der i talen beskrives som frihedskæmpere, imod den mørke stat, der stjæler, snyder og lyver.

Og pointen fortsætter undervejs i talen.

We will stop the steal”

Her adopterer Donald Trump sine sympatisørers kampråb, men han tvister det ved at tilføje det handlingsaktiverende verbum ’will’. Med sine sproglige formuleringer får han altså understreget, at han i fællesskab med sine tilhængere ’vil’ stoppe tyveriet. Og Donald Trump gør eksplicit vi’et til helte, der må opretholde lov og orden, nu hvor systemet har fejlet at lytte på Trumps narrativ.

Og at der er tale om en redningsaktion af demokratiet understøttes yderligere i talen, da Donald Trump siger:

”We’re gathered together in the heart of our nation’s Capitol for one very, very basic and simple reason, to save our democracy.

Donald Trump og hans allierede har altså en klar mission, nemlig at redde demokratiet. Og ved at bruge verbet ’save’ (redde) gør Trump ovenikøbet tilhørerne til helte. Trump legitimerer altså et call-to-action ved at omskrive omstændighederne.

Krigsmetaforik opildner til handling

Donald Trump tager sin patosappel et skridt videre, da han undervejs i rally-talen helt eksplicit anvender krigsmetaforik.

”Republicans are constantly fighting like a boxer with his hands tied behind his back. It’s like a boxer, and we want to be so nice. We want to be so respectful of everybody, including bad people. We’re going to have to fight much harder and Mike Pence is going to have to come through for us. If he doesn’t, that will be a sad day for our country because you’re sworn to uphold our constitution.”

Donald Trump bruger her aktivt et billede på den afmagt, nogle republikanere oplever. Han maler et billede af en bokser, der har hænderne bundet på ryggen. Og den passiviserede bokser bliver et sprogligt symbol på, at kampen mellem republikanerne og demokraterne er unfair i Trumps narrativ. Og når han så direkte siger, at hårdere metoder skal tages i brug, opfordrer han sine tilhængere til at droppe det respektfulde og det ordentlige. Han inviterer sine sympatisører til at bokse demokratiet tilbage, når han kobler den passiviserede bokser sammen med verbet ’fight’ much harder (kæmpe meget hårdere).

(Se klippet fra DR1. Det starter ved 25:20)

Donald Trump opfordrer direkte til call-to-action

Det sker flere gange i talen, at Donald Trump opfordrer sine tilhængere til at kæmpe. Han beder blandt andet ordret tilhængerne om at gå ned til the Capitol og vise deres utilfredshed med politikerne i kongressen:

”After this, we’re going to walk down and I’ll be there with you. We’re going to walk down. We’re going to walk down any one you want, but I think right here. We’re going walk down to the Capitol, and we’re going to cheer on our brave senators, and congressmen and women. We’re probably not going to be cheering so much for some of them because you’ll never take back our country with weakness. You have to show strength, and you have to be strong.”

Appellen er igen baseret på krigsmetaforik, og logikken som Trump anvender er, at når man er i krig, kræver det styrke. Han opfordrer altså direkte tilhørerne til at parkere deres weakness (svaghed) og udvise styrke. Der er altså endnu et direkte call-to-action i Donald Trumps tale.

Det understøttes i talens afslutning, hvor Trump appellerer til, at tilhængere tager landet tilbage.

”So we’re going to, we’re going to walk down Pennsylvania Avenue, I love Pennsylvania Avenue, and we’re going to the Capitol and we’re going to try and give… The Democrats are hopeless. They’re never voting for anything, not even one vote. But we’re going to try and give our Republicans, the weak ones, because the strong ones don’t need any of our help, we’re going to try and give them the kind of pride and boldness that they need to take back our country.”

Det er især værd at hæfte sig ved verbet ’take back’, fordi det normalt ikke ses i en demokratisk, politisk diskurs. Normalt vil man i et demokratisk samfund opfordre til dialog og stærke argumenter for at vinde demokratisk respekt og anerkendelse. Men det er nok ikke tilfældigt, at Donald Trump anvender det mere aggressive verbum ’take back’. For når man er i krig, så argumenterer man ikke længere, man tager det tilbage, som man mener tilhører en.

Referencer til tidligere republikanske præsidenter

Stemningen i talen understøttes af, at Donald Trump låner lidt fra historiebøgerne – og anvender to kendte citater fra tidligere republikanske præsidenter.

I talen er det værd at hæfte sig ved særligt to citater, som tilhængerne udmærket kender i forvejen. De er hentet hos henholdsvis Ronald Reagan og Abraham Lincoln, og begge citater vækker dels noget genkendelighed, og dels understøtter de formålet, som talen har. Nemlig at kæmpe demokratiet tilbage.

”They should be regulated, investigated and brought to justice under the fullest extent of the law. They’re totally breaking the law. Together we will drain the Washington swamp and we will clean up the corruption in our nation’s capital. We have done a big job on it, but you think it’s easy, it’s a dirty business. It’s a dirty business.”

Donald Trump henter metaforen ’drain the swamp’ fra den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan. Metaforen stammer dog helt tilbage fra 1800-tallet, hvor det var et billede på de farlige malariamyg, som man ønskede at udrydde.

Trump anvender metaforen for at understrege, at der foregår noget i Washington. Noget klamt og ubelyst, som bevidst holdes skjult for amerikanerne. Og præcis som malariamyg kan det skjulte sprede sig som sygdom i samfundet. Trump forsøger dermed at stille sig på den modsatte side af magteliten, på trods af at han rent faktisk bestrider verdens mest magtfulde embede. Og han anvender det faste udtryk ’dirty business’ som anafor (gentagelse) for at understrege, at kampen for at dræne sumpen er en krævende affære.

Citat hentet fra Abraham Lincolns Gettysburg-tale

Det andet citat, som Donald Trump anvender, er hentet hos den tidligere amerikanske præsident Abraham Lincoln. Citatet stammer fra den berømte Gettysburg-tale, og talen blev oprindeligt holdt for at mindes de faldne soldater under borgerkrigen. Talen anses historiske set som skelsættende i forhold til den frihedsforståelse, som det amerikanske system bygger på i dag.

”Together we are determined to defend and preserve government of the people, by the people and for the people.”

At Trump skriver sin tale ind i den kontekst er nok ikke en tilfældighed. Citatet understøtter den kamp, som Donald Trump har opfordret sine tilhængere og sympatisører til at kæmpe. Og henleder opmærksomheden på den slagsmark, som talen blev holdt på. Og tilstedeværelsen af citatet markerede dengang som nu en milepæl.

Sprogligt skubber Donald Trump tilhængerne henimod kongressen

Når man nærstuderer Donald Trumps rally-tale, er der ingen tvivl om, at den rent sprogligt kan have opildnet tilhørerne til at marchere imod the Capitol. Donald Trump bruger aktivt krigsmetaforik og opfordrer direkte tilhørerne til at kæmpe for retfærdighed og vise deres utilfredshed ved at gå til kongressen.

Har du brug for hjælp til analyse, taleskrivning eller rådgivning, så kontakt mig gerne. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Læs også de her artikler