Analyser og gode råd

Interview hos Jyllands-Posten: Sådan lød min dom over Joe Biden og Donald Trumps taler

Retorisk analyse af Joe Biden og Donald Trumps taler

Jeg blev som optakten til den amerikanske valgkamp bedt om at nærstudere Joe Biden og Donald Trumps taler – og tegne linjerne for, hvordan de to præsidentkandidater adskiller sig rent retorisk.

Når vi kigger på de to acceptance speeches, er de meget forskellige – både når det handler om form, men også indhold. Alene længdeforskellen på de to taler er enorm.

Vi ser to taler, der henholdsvis varer 19 minutter og så 1 time og 10 minutter. Og når vi kigger på genren, er det absolut ikke normen, at præsidentkandidaterne holder lange konventtaler. Allerede på formalierne bryder Donald Trump med de genreforventninger, der er til en acceptance speech.

Men det er ikke kun længden, der er forskellig. Det er hele setuppet omkring de to taler også. For de to præsidentkandidater har valgt at læse den retoriske situation omkring talerne vidt forskelligt. Hvor Joe Biden anerkender Corona og de begrænsninger, det medfører, så vælger Donald Trump helt at ignorere Corona som en faktor.

Joe Bidens konventtale er en båndet tale, der varer 19 minutter, mens Donald Trump går live foran et stort inviteret publikum – med Det Hvide Hus i baggrunden.

Så allerede på formen ser vi altså to meget forskellige bud på, hvilke værdier de to præsidentkandidater repræsenterer.

Joe Biden forsøger altså med en båndet tale at blive repræsentant for det ansvarlige, mens Donald Trump med sin live-tale modsat signalerer, at den amerikanske frihedstanke overgår alt – inklusivt Corona-pandemien.

Men når vi kradser lidt i overfladen, så er det store milliondollar-spørgsmål, hvordan de to præsidentkandidaters retoriske tilgang adskiller sig fra hinanden.

Joe Biden benytter klogt den retoriske håndbog

Joe Biden er en meget erfaren politiker, hvilket han også får understreget i sin konventtale. Han har siddet som vicepræsident for Barack Obama i otte år, så han ved, hvad der virker rent retorisk.

Vi ser derfor også en Joe Biden, der har gjort sit forarbejde godt. Talen er på alle måder gennemarbejdet. Joe Biden tegner klare linjer på forskellen imellem de to præsidentkandidater.

”The current president has cloaked America in darkness for much too long. Too much anger. Too much fear. Too much division.
Here and now, I give you my word: If you entrust me with the presidency, I will draw on the best of us not the worst. I will be an ally of the light not of the darkness.” (Citat af Joe Biden)

Hele Joe Bidens tale bygger op omkring metaforen lys og mørke, og det er tydeligt fra start, at Joe Biden ser sig selv som repræsentant for lyset.

Joe Biden går til talen med et initial etos, der bærer præg af, at han har fået påhæftet øgenavnet ‘Sleepy Joe’ af Donald Trump, men det lykkes igennem talen at vriste sig fri af øgenavnet. For Joe Biden formår at virke overbevisende i sin fremførelse. Han bruger sin stemmeføring aktivt, anvender pauser strategisk og så taler han også utrolig tydeligt. Derfor går Joe Biden fra talen med et forbedret etos. Hans terminale etos er simpelthen gået et nøk op i forhold til udgangspunktet.

Når kritikere alligevel efterfølgende har været ude og kritisere Joe Biden for at være kedelig, så kan det netop hænge sammen med, at talen er så gennemarbejdet, at den er i risiko for at virke indstuderet. Og især fordi den er båndet og ikke forholder sig til publikum, vil den i endnu højere grad forholde sig til retorikken bag fremfor det øjeblik, hvor talen dukker op i de amerikanske stuer.

Donald Trump forsætter med at være helt uforudsigelig

Det er blevet Donald Trumps kendetegn at gøre tingene på sin måde. Han følger ikke de uformelle regler for god retorisk praksis. Tværtimod konstruerer Donald Trump sine egne spilleregler for kommunikation.

Vi ser derfor også Donald Trump, præcis som han plejer, i et angreb på sin modstander, der i denne omgang er Joe Biden.

Donald Trumps konventtale benytter sig rigtig meget af patosappel, hvor han aktivt appellerer til modstandernes følelser. Og det er meget typisk Donald Trump. Vi ser det samme i Donald Trumps tweets på Twitter, hvor han føler utrolig meget. Donald Trump bliver vred, indigneret og irriteret. Han roser sig selv. Vi ser versaler ud over det hele.

Og på den måde er det tydeligt, at Donald Trump mere end noget andet er en showman. Han underholder, og han chokerer langt mere, end han argumenterer.

I sin acceptance speech er det meget frygtcenteret hos de amerikanske vælgere, som Donald Trump forsøger at antænde. Vi ser ham i flere personlige angreb på Joe Biden. Donald Trump sår kraftig tvivl om Joe Bidens troværdighed, idet han både gør Joe Biden til socialist, kommunist, forræder og ansvarlig for dårlige politiske beslutninger begået de seneste 47 år.

”We have spent the last four years reversing the damage Joe Biden inflicted over the last 47 years. Biden’s record is a shameful roll call of the most catastrophic betrayals and blunders in our lifetime. He has spent his entire career on the wrong side of history.” (Citat af Donald Trump)

Hvad er så den retoriske forskel set i helikopterperspektivet?

Joe Biden følger grundlæggende reglerne for god og redelig argumentation, mens Donald Trump udnytter alle mekanismer, der skal til for at vinde. Han går efter manden og ikke bolden, hvilket i klassisk retorisk forstand ikke er velanset.

Vi ser en Donald Trump, der angriber Joe Biden og hans troværdighed. Hvorimod vi ser Joe Biden i et forsøg på at underbygge sine angreb på Donald Trump med belæg i de seneste tre års aktiviteter.

Så hvor Joe Biden balancerer de tre appelformer i sin tale og opbygger påstande med belæg i logos – altså fornuft – så ser vi Donald Trump bruge flest kræfter på patosappel.

Og Donald Trump er en vanskelig modstander, netop fordi han ikke følger reglerne, men skaber sine egne. Han sender hele tiden påstande afsted. Og ved hjælp af patosappel og sprogligt overskud formår han at gøre, hvad han er bedst til – nemlig at så tvivl.

”Joe Bidens agenda is ‘Made in China’. My agenda is ‘Made in USA.’” (Citat af Donald Trump)

Donald Trumps facon og kommunikationsstrategier kan ende med at få Joe Biden til at se utrolig kedelig ud, netop fordi han spiller efter reglerne og gerne vil diskutere politik.

Du kan lytte til hele interviewet her.

Har du brug for hjælp til at forstå en retorisk situation eller få skrevet en velargumenterende retorisk tale, så må du endelig kontakte mig.

Læs også de her artikler