Analyser og gode råd

Derfor vandt Sofie Linde prisen for Årets Danske Tale 2020

Sofie Linde nappede prisen for årets tale, men hvad gjorde talen så unik rent retorisk? Jeg zoomer helt ind på talen, der løb med al opmærksomheden til Zulu Comedy Galla 2020.

Du skal have opholdt dig på Sydpolen eller et andet sted helt uden internetadgang, hvis det er gået forbi din næse, at 2020 blev året, hvor tv-værten Sofie Linde leverede en tale, der for alvor satte sexisme på dagsordenen. Men hvorfor lykkedes det for Sofie Linde at bryde igennem lydmuren? Hvad var det for en retorisk strategi, der var så virkningsfuld, at talens pointer skabte et ekko igennem flere brancher? I artiklen her fragmenterer jeg talens retoriske byggesten, så det står klart hvilke retoriske beslutninger, der gjorde netop Sofie Lindes tale så overbevisende.

Timingen var med Sofie Linde

Det er bestemt ikke alle taler, der formår at skubbe dagsordenen, men Sofie Linde fik gjort det med sin tale. Der er selvfølgelig altid et element af timing på spil, når det gælder et emne som sexisme, der er omgivet af en vis berøringsangst. Men Sofie Linde formåede at sætte sexisme på dagsordenen alligevel. Det lykkede for hende at få danskerne op ad sofaen. Med sin tale tændte hun en gigantisk projektør på, hvad der foregår lige for næsen af os, når det kommer til sexismekulturen i Danmark.

Det kræver timing, når man ønsker at overbevise andre med sine synspunkter. Sofie Lindes tale er et godt eksempel på, at tiden var med hende i forhold til at levere et indspark om sexisme i Danmark.

Men for at forstå, hvorfor Sofie Lindes tale skriver sig ind i historiebøgerne, må vi først kigge på, hvad retorik overhovedet er for en størrelse. Og hvorfor Sofie Lindes tale napper den prestigefyldte pris som Årets Danske Tale 2020.

Ikke et klassisk offer, men taber ved lønforhandlingsbordet

Retorik defineres grundlæggende som kunsten at overbevise andre med sine synspunkter. Og Sofie Linde er på ingen måder den første, der har forsøgt at skubbe gang i den sexistiske diskurs. Allerede tilbage i 2018 underskrev 1100 danske mænd og kvinder i teater- og filmbranchen et manifest under navnet #TimesUp. Men manifestet fik ikke den store opbakning uden for branchen. Sofie Linde fik derimod kradset hul i overfladen og overbeviste mange danskere med sine velbegrundede argumenter og velovervejede appeller.

På scenen til Zulu Comedy Galla 2020 delte tv-værten Sofie Linde ud af sine personlige erfaringer. Og selvom hun ikke italesatte sig selv som offer (i klassisk forstand), var ingen i tvivl om, at hun, ligesom andre kvinder, var en taber ved lønforhandlingsbordet.

”Jeg bad om halvdelen af, hvad Blachman får. Og fik det ikke. Bare rolig. Altså jeg bad ikke om en husbåd. Jeg bad om en jolle. Og jeg fik det ikke. ” (Citat fra Sofie Lindes tale 3:31-3:42)

Der er altså noget personligt på spil for Sofie Linde. Hun taler om et generelt samfundsproblem, men bruger sig selv som eksempel på og katalysator for, hvad der også foregår i mediebranchen, når scenelyset og kameraet er slukket.

Sofie Linde bruger altså sin troværdighed til at udfordre vores opfattelse af, hvordan det står til med ligestilling i medieverdenen.

Her ser vi tv-værten Sofie Linde bevæge sig rundt på scenen under Zulu Comedy Galla 2020, mens hun holder den prisvindende tale, der endte med at sparke gang i anden bølge af den danske Metoo-bevægelse. Kilde: TV2 Zulu.

Og Sofie Linde går endnu længere ved at fortælle en meget personlig historie, hvor hun zoomer helt ind på de konsekvenser, magtmisbrug i mediebranchen har haft for hende personligt:

”…en historie fra dengang jeg var 18 år gammel – og lige var startet på Danmarks Radio. Og helt vildt lækker. Bevares. Overhovedet ikke gravid, ligesom nu. Jeg var lige startet på Danmarks Radio. Vi sku’ til… jeg havde glædet mig! Og så kommer der den her store tv-kanon op. Ta’r fat i min arm og siger: Hvis du ikke går med ud og sutter min pik – så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig! […] Du ved godt, hvem du selv er. Du ved også godt, at jeg sagde nej. Men altså… Det gik jo meget godt alligevel. (Citat Sofie Linde 5:31-6.16)

Selvom Sofie Linde åbenhjertigt fortæller sin personlige historie, så formår hun stadig at fremstå som et stærkt forbillede og ikke kun som et offer. Narrativet, som Sofie Linde får opstillet, gør ikke, at vi får ondt af hende. Snarere tværtimod appellerer hun med sin afsluttende bemærkninger til, at vi tager kamp op. Ligesom hun gjorde som 18-årig og fortsat gør i nutiden til lønforhandlinger. For som hun siger:

”Det gik jo meget godt alligevel.”

Sofie Linde appellerer overbevisende med sit narrativ

For at virke overbevisende i sin retoriske praksis, skal man som taler være i stand til at balancere imellem de tre appelformer patos, logos og etos. Det er simpelthen en forudsætning for, hvor effektiv ens kommunikation virker. Som taler må man appellere til både følelser (patos), fornuft (logos) og endelig fremhæve sig selv som troværdig (etos) formidler.

Sofie Linde leverer indirekte et narrativ om, at kendte kvindelige tv-værter på både Danmarks Radio og TV2 er underbetalte i forhold til deres mandlige kollegaer. Hun bruger sit personlige etos til at levere budskabet med egne anekdoter. Elegant lægger hun ansigt til sexismedebatten, der normalt ellers forekommer temmelig abstrakt.

Og det står klart, at der er forskel på lønninger hos kendte tv-personligheder, da Sofie Linde sammenligner sit lønniveau med Thomas Blachmans. Hun får i et enkelt argument balanceret både patos-, logos- og etosappellen.

Da Sofie Linde hiver symbolerne ”husbåd” og ”jolle” ind i sin argumentation, skaber det en stærk følelse af, hvor absurd situationen i virkeligheden er. At Sofie Linde ikke engang kan få en beskeden ”jolle” i løn, selvom Thomas Blachman får, hvad der svarer til en ”husbåd”. (Thomas Blachman ejer en husbåd – og derfor er det nok ikke helt tilfældigt, at Sofie Linde bruger husbåden som symbol på lønforskellen imellem dem.)

Sofie Linde får dermed implicit sat spørgsmålstegn ved, om hendes arbejde er så langt fra Thomas Blachmans. Sat spørgsmålstegn ved om hun ikke også er blevet et trækplaster på X Factor. Dermed udfordrer Sofie Linde med sit lønforhandlingseksempel seernes fornuft, men også deres retfærdighedsfølelser.

Humoren gør budskabet mere appetitligt

Talen holdes under Zulu Comedy Galla 2020, og tonen i talen er også afvejet i forhold til situationen. Selvom talen egentlig berører nogle dybe underlæggende samfundsmæssige og strukturelle problemer, så formår Sofie Linde at levere budskabet med overskud.

For talen er pakket ind i humor og sarkasme, og den passer dermed perfekt til formatet. Sofie Linde taler aldrig som et offer, men får italesat sig som en fighter, der gør, hvad hun kan for at kæmpe.

Men hun har også besluttet sig for at pille ved danskernes konfliktskyhed og går helt tæt på problemets kerne.

”Vi kan sagtens lege, at der ikke er forskel på mænd og kvinder i Danmark. Den leg kan vi sagtens lege. Det er bare ikke rigtigt. Det er bare ikke rigtigt. […] herhjemme er vi sådan lidt – vi er sådan lidt hyggelige og joviale – og vi vil helst ikke have ”dårlig stemning”. (3:48-4:12)

Dermed siger Sofie Linde også direkte til seerne, at alle bærer et ansvar for den kløft, der fortsat er mellem mænd og kvinder i Danmark. At vi ved at ignorere kløften, faktisk er med til at fastholde den. I Sofie Lindes optik er konfliktskyhed den energi, der holder liv i forskellen mellem kønnene.

Metoo-bevægelsen tog for alvor fart, da en række prominente Hollywood-stjerner fortalte om seksuelt misbrug begået af Harvey Weinstein i begyndelsen af oktober 2017.

Og Sofie Linde peger på, at første bølge af Metoo skulle være et hårdt slag, men aldrig blev det. Først Metoo ramte aldrig problemstillingen i solar plexus, fordi der ikke var noget til at tage imod slaget. Danskerne parkerede derimod blidt første slaget af Metoo i en utrolig stor og blød pude. For selvom adfærden i filmbranchen blev debatteret tilbage i 2018, havde det ifølge Sofie Linde ikke den store konsekvens.

”Ålen har formået at klimakompensere sig ud af Metoo. Altså, well done!” (4:43-4:87)

Sofie Lindes pointe er, at det ikke har nogen konsekvenser, når magtfulde mænd går over grænsen. De formår stadigvæk at tale sig ud af problemerne.

Så hvis jeg skal fremhæve, hvad der gør Sofie Lindes tale unik, så er det, at hun forstår at bruge sin troværdighed til at skubbe til danskerne. Hun italesætter, hvordan man som kvinde sagtens kan lykkes med at sige sin ærlige mening og stadig nå toppen. Selvom det kan være svært, og selvom lønnen er lavere end de mandlige kollegaer.

Sofie Lindes indspark fremstår dermed ekstremt virkningsfuldt, fordi hun aldrig taler om sig selv som et offer, men en fighter, der nægter at finde sig i status quo. Og indirekte opfordrer hun andre kvinder til at gå samme vej. Dermed skriver Sofie Lindes tale sig ind som katalysator for anden bølge af Metoo i Danmark.

Se hele Sofie Lindes tale her:

Læs også de her artikler